Den oprindelige plan for sidste dag var, at vi ville tage tidligt af sted fra Keswick og køre en tur forbi Yorkshire, før vi satte kurs mod Manchester lufthavn. Men kortene viste, at der var omkring 180 km på tværs af England og det ville blive for meget.
I stedet tillod vi os den luksus at tage det stille og roligt, spise morgenmad og pakke færdigt. Så var der god tid til at køre til Manchester. Det var en god beslutning og vi fik gjort lidt rent i huset, før vi afleverede nøglen og satte kursen mod lufthavnen.
Det gik stille og roligt sydpå og vi var i Manchester 4-5 timer før flyafgang. Bilen blev tanket og afleveret hos Avis og vi tog en shuttlebus til lufthavnen. Her havde vi først en udfordring, der bestod i, at vi havde en enkelt flaske Sneck Lifter, som vi skulle konsumere eller smide væk. Det sidste var ikke en option men da man ikke må drikke på offentlige pladser i England, fik jeg den gode øl hældt om på min drikkedunk og vi satte os udenfor, for at nyde det gode vejr – og en øl ☺
Så var der lige det med vægten. Vores store kuffert vejede ca. 10 kg. for meget. Det ville koste 500 kr., at få den med flyet. Vi foreslog, at tjekke en ekstra kuffert ind og den unge dame ved skranken ringede efter en pris. Det ville koste ca. 200 kr. Langt mere spiseligt. Så vi trak os tilbage og pakkede lidt om. Det var Lasse ikke helt tilfreds med, for det var hans kuffert, der skulle tages i brug til den store 10 liters beholder. Så kunne vi tjekke ind og gå i transithallen.
Stadig masser af tid, der blev slået ihjel med en øl og lidt frokost. Vores fly tilbage til Billund fløj lige så præcis, som på udturen. Bonuspoints til KLM for akkuratesse. I Amsterdam havde vi lidt bedre tid til at kigge lidt på butikkerne.
I Billund lufthavn var jeg spændt på, om vores 10 liter øl havde klaret turen hjem. Da halvdelen af bagagen var kommet ind, stoppede båndet og over højttaleren proklamerede de, at alt bagage fra Amsterdam var ankommet. Vores var ikke nået frem. Shit. Måske var det alligevel gået galt med øllet – og måske var en del andres kufferter blevet våde… Der gik dog kun et halvt minut, så begyndte båndet at køre igen og stormen kunne afblæses. Alle kufferter dukkede op og ingen af dem var blevet våde…
Retur i Erritsø ventede Bente på Jens Peter og så var det ellers slut på vores herretur til Lake District.